Historisk baggrund
Treårskrigen var en konflikt mellem den danske stat og den slesvig-holstenske oprørsbevægelse. Brevene på denne hjemmeside fortæller krigen gennem Jeppe Nissen Bengaard og hans familie.
Da krigen begyndte i 1848, bestod det danske monarki ikke kun af Kongeriget Danmark. Den danske konge var også hertug over Slesvig, Holsten og Lauenborg.
Slesvig lå mellem Danmark og Holsten og havde både dansk- og tysktalende indbyggere. Holsten og Lauenborg var samtidig medlemmer af Det Tyske Forbund. Derfor var det uklart, hvordan de forskellige områder skulle høre sammen i fremtiden.
I første halvdel af 1800-tallet voksede nationalfølelsen både blandt danskere og tyskere. Mange danske nationalliberale ønskede, at Slesvig skulle knyttes tættere til Danmark.
Den slesvig-holstenske bevægelse ønskede derimod, at Slesvig og Holsten skulle forblive forbundet og få en fælles, fri forfatning. De to ønsker kunne ikke forenes.
I marts 1848 blev der dannet en oprørsregering i Kiel. Den overtog fæstningen i Rendsborg og gjorde oprør mod den danske konge. Dermed begyndte krigen.
På den ene side stod den danske hær. På den anden side stod den slesvig-holstenske oprørshær, som fik støtte fra Preussen og andre stater i Det Tyske Forbund.
Konflikten var derfor mere kompliceret end en almindelig krig mellem Danmark og Tyskland. Mange af de mennesker, der kæmpede mod hinanden, havde tidligere været undersåtter under den samme konge.
Krigen omtales derfor både som en national krig og som en borgerkrig inden for det danske monarki.
Krigen varede fra 1848 til begyndelsen af 1851, men kampene stod ikke på hele tiden. Der var flere perioder med våbenstilstand, forhandlinger og udenlandsk indblanding.
I 1848 kæmpede hærene blandt andet ved Bov og Slesvig. I 1849 fulgte nye kampe, herunder belejringen og udfaldet fra Fredericia. Efter en våbenstilstand blev kampene genoptaget i 1850.
I juli 1850 fandt krigens største slag sted ved Isted. Senere fortsatte kampene blandt andet omkring Mysunde, hvor Jeppe gjorde tjeneste.
De store historiske begivenheder fortæller kun en del af historien. Jeppes breve viser, hvordan krigen blev oplevet af en almindelig soldat.
Han skriver om marchture, feltvagter, indkvartering, kulde, mad, kammerater og usikkerheden om, hvor hæren skulle hen næste gang. I enkelte breve fortæller han også om de kampe og farer, han oplevede.
Brevene hjemmefra viser en anden side af krigen. Familien følger nyhederne gennem aviser og rygter, samtidig med at arbejdet på gården fortsætter. De spørger igen og igen, om Jeppe er rask, og hvornår han mon kan vende hjem.
Kortet viser nogle af de vigtigste steder i Treårskrigen og i Jeppes breve. Bengaard ved Agtrup lå tæt på Kolding, mens størstedelen af kampene og soldaterlivet foregik længere mod syd i Slesvig og Holsten.
Den slesvig-holstenske bevægelse gør oprør mod den danske konge. Danske og slesvig-holstenske styrker mødes i kamp.
Krigen fortsætter med nye kampe og store troppebevægelser. Senere på året indgås en våbenstilstand.
Kampene genoptages. Jeppe opholder sig blandt andet ved Slesvig, Mysunde og Dannevirke.
Fjendtlighederne ophører, og soldaterne kan efterhånden vende hjem til deres familier.