Afskrift
66. Agtrup den 17-11-1850
Min Kjære Jeppe!
Dit brev af 11 Nov. bekom vi den 16 Nov, om Eftermiddagen, samme Aften kom Hans Jensen hjem fra Ægte og havde været i Flensborg siden den 5 Nov. Han var i Mysunde Dagen før, han blev afløst. Vi havde først stillet 8 Vogne, nu maatte Bjert Sogn endnu stille 1 4/7 Vogn, og der kom vi og Hans Jessen just med, men Hans var jo lejet til Jep Hat, som du nok ved, men han fortrød det, og Trine ogsaa, saa sagde han op. J. Hat blev gal, men der var ikke noget at stille op, da han blev, som han var, og vi var jo ogsaa lykkelige for Ægternes Skyld. Simon Bentsen kom just at hilse fra dig, som vi havde faaet dit Brev, og samme Aften kom Falle, som var hos Eder, ligeledes med Hilsen, men vi.skal ogsaa hilse dig fra Jørgen Lind, han var her i forgaars Eftermiddag, og er kommet hjem og har hans Uduelighedspas. Han kan endnu ikke spise Brød, han kan ikke faa Munden saa højt op, at man kan faa en Finger der ind. Hullet,hvor Kuglen gik ind, er hel, men Tenderne ere ikke faste endnu, men de bliver dog bedre. Tungen er ikke heller god, men man kan ikke rigtig se den, da han ikke kan aabne Munden, men ellers kan han dygtig bruge Munden til at snakke med, da er han som før.
Vor Søren var her den anden Dag, han havde lejet 2 Karle, de blev taget begge 2, og nu er de kommet ind allesammen, ligesaavel disse som kom hjem og mente, at være fri, som de, der var taget. Disse, de ikke havde taget til Soldat, havde de indskrevet til Trainkudske, disse mødte i Fredericia, alle de. andre i Odense, enten de er udskrevne til Garde eller Dragon. Ligemeget
Erik Skau ville vere Dragon, han mente ikke at komme ind, men han maatte med. Sørens Jørgen Hønfft blev Garde, han er ogsaa borte, Peter Christensen maatte til Frederitz, og Gud ved, hvor mange der er kommet hen, nu kan I dog trøste Eder, at I bliver ikke de eneste, og det kan være de faar en Tand mere, alle Frispillere o.s.v., i det ringeste tales der om det. Men Søren var om at ville have Peter, for han har kun en Dreng. Han skal nu rejse en af Dagene og prøve at spise fremmed Brød, det varer vel nok ikke længe, maaske inden 14 Dage er I andre paa Hjemvejen, Bladene ere gode, og der er temmelig gode Udsigter, der er en 50,000 Mand paa Vejen efter Holsten, det var Østrigere, Baiere, Vyrtenberger 0.s.v. Preuserne kalder, eller har kaldt sine Folk fra den Holstenske Arme hjem, efter Bladene blev Holstenerne ogsaa kjgev af det, saa der troes dog at det snart vil faa en Forandring.
Nu vil jeg fortælle dig vores forefaldende Nyheder, nemlig: Jes Skjønnemand, Ole Juuls Kone i Bjert og Lauritz Jensen i Binderup døde paa en Dag i sidste Uge, den sidste har været syg en 14 Dage.
Du skriver om Jørgen Jensen, han skal være kommet til Batallionen, sagde Søren, og jeg tror, at han har faaet Brev fra ham.
For Resten har jeg ingen Nyheder, der er værd at skrive om, uden at nu sender vi dig i Dag Søndag den 17 det du skrev om, for dersom det ikke kommer der i Dag, kan vi ikke faa noget paa Posten inden Torsdag, og saa kom I igjen paa Forpost, vi maatte jo derfor strebe at faa det afsted. Og giv nu, at du kan bekomme det i gode og sunde Dage ligesom det er afsendt fra os.
Gud vere med dig og Eder alle, og at alt maatte opløses til det bedste, hils de andre fra deres Familier, at de ere alle friske og vel, og vær selv kjærlig hilset fra os alle Din Fader,
N. Sørensen.
Min Kjære Jeppe!
Dit brev af 11 Nov. bekom vi den 16 Nov, om Eftermiddagen, samme Aften kom Hans Jensen hjem fra Ægte og havde været i Flensborg siden den 5 Nov. Han var i Mysunde Dagen før, han blev afløst. Vi havde først stillet 8 Vogne, nu maatte Bjert Sogn endnu stille 1 4/7 Vogn, og der kom vi og Hans Jessen just med, men Hans var jo lejet til Jep Hat, som du nok ved, men han fortrød det, og Trine ogsaa, saa sagde han op. J. Hat blev gal, men der var ikke noget at stille op, da han blev, som han var, og vi var jo ogsaa lykkelige for Ægternes Skyld. Simon Bentsen kom just at hilse fra dig, som vi havde faaet dit Brev, og samme Aften kom Falle, som var hos Eder, ligeledes med Hilsen, men vi.skal ogsaa hilse dig fra Jørgen Lind, han var her i forgaars Eftermiddag, og er kommet hjem og har hans Uduelighedspas. Han kan endnu ikke spise Brød, han kan ikke faa Munden saa højt op, at man kan faa en Finger der ind. Hullet,hvor Kuglen gik ind, er hel, men Tenderne ere ikke faste endnu, men de bliver dog bedre. Tungen er ikke heller god, men man kan ikke rigtig se den, da han ikke kan aabne Munden, men ellers kan han dygtig bruge Munden til at snakke med, da er han som før.
Vor Søren var her den anden Dag, han havde lejet 2 Karle, de blev taget begge 2, og nu er de kommet ind allesammen, ligesaavel disse som kom hjem og mente, at være fri, som de, der var taget. Disse, de ikke havde taget til Soldat, havde de indskrevet til Trainkudske, disse mødte i Fredericia, alle de. andre i Odense, enten de er udskrevne til Garde eller Dragon. Ligemeget
Erik Skau ville vere Dragon, han mente ikke at komme ind, men han maatte med. Sørens Jørgen Hønfft blev Garde, han er ogsaa borte, Peter Christensen maatte til Frederitz, og Gud ved, hvor mange der er kommet hen, nu kan I dog trøste Eder, at I bliver ikke de eneste, og det kan være de faar en Tand mere, alle Frispillere o.s.v., i det ringeste tales der om det. Men Søren var om at ville have Peter, for han har kun en Dreng. Han skal nu rejse en af Dagene og prøve at spise fremmed Brød, det varer vel nok ikke længe, maaske inden 14 Dage er I andre paa Hjemvejen, Bladene ere gode, og der er temmelig gode Udsigter, der er en 50,000 Mand paa Vejen efter Holsten, det var Østrigere, Baiere, Vyrtenberger 0.s.v. Preuserne kalder, eller har kaldt sine Folk fra den Holstenske Arme hjem, efter Bladene blev Holstenerne ogsaa kjgev af det, saa der troes dog at det snart vil faa en Forandring.
Nu vil jeg fortælle dig vores forefaldende Nyheder, nemlig: Jes Skjønnemand, Ole Juuls Kone i Bjert og Lauritz Jensen i Binderup døde paa en Dag i sidste Uge, den sidste har været syg en 14 Dage.
Du skriver om Jørgen Jensen, han skal være kommet til Batallionen, sagde Søren, og jeg tror, at han har faaet Brev fra ham.
For Resten har jeg ingen Nyheder, der er værd at skrive om, uden at nu sender vi dig i Dag Søndag den 17 det du skrev om, for dersom det ikke kommer der i Dag, kan vi ikke faa noget paa Posten inden Torsdag, og saa kom I igjen paa Forpost, vi maatte jo derfor strebe at faa det afsted. Og giv nu, at du kan bekomme det i gode og sunde Dage ligesom det er afsendt fra os.
Gud vere med dig og Eder alle, og at alt maatte opløses til det bedste, hils de andre fra deres Familier, at de ere alle friske og vel, og vær selv kjærlig hilset fra os alle Din Fader,
N. Sørensen.