Brev 22

Agtrup, 12. april 1848

Agtrup

Fra: N. Sørensen Til: Jep Nissen Bengaard
N. Sørensen skriver om krigens udvikling og de militære kampe, høsten og gårdens drift hjemme. Brevet omtaler også familiens og soldaternes helbred samt begivenheder og forhold ved Dannevirke, Sønderborg, Als.

Afskrift

22. Agtrup 12 April 1848

Min Kjære Jeppe.

Dit Brev af Mandag den 10de bekom vi igaar den ll. deraf ser vi, at du allerede har begyndt at se Krigens Begivenheder. Vi kan da ogsaa nok slutte, at I ikke har været egentlig med, da du skriver, at der er ingen falden af Bataillon, men see Stillingen er vel saare vist, at I har. Det var endnu godt, du skrev, for Rygterne gaar overspændt, og der var mange, hvem det vedrører, der blev glad at du skrev, at der var ingen falden af jeres Batallion. Dersom du skriver igjen, hilsen da lidt fra de andre, dersom du ved lidt Besked, du faar at give lidt Oplysning om Hans Flindt, Jens Vindt og Kone er nær ved at gaa af deres Skind, da de aldrig faar at høre fra ham, imidlertid skal du skrive saa tit som muligt. Kjøb dig selv en Stang Lak og et lille Signet, saa kan du alletider skrive, der gives ogsaa Blikhause ( er blækhuse) man kan have i en Fik, og en Staalfeder, saa kan du alletider skrive. Pas paa dine Penge, du fik rigelig mange med, thi du kunne alletider nok faaet nogle skikket, men det er ligemeget i den Henseende, naar det ellers kan gaa. Jeg tror dog, det endnu kan blive godt. Her er kommet en fra Prøjsen og en fra Engeland, det kan være, det kan gaa af i det gode, Lehmand fra os skal. være rejst ad Prøjsen. Vær kun uforsagt, du skrev jo, den Gud vil bevare er uden Fare. Jeg har jo været i samme Fristelse, og det var endnu snart værre, da vi saa godt som var solgt til de fremmede, og saa at sige ikke sloges for os selv. Jeg ved da, det er for Eder selv og for Konge og Land. Der er mange rundt omkring baade her fra Vester-Egnen og fra Jylland og paa Øerne, der melder sig frivillig og har allerede været med i Bataille. Flensborg Pedersen her fra er rejst fra alt og er med i Spidsen, han skal. endnu have en frivillig Trop at fore. Vi har haft 3 Netter Indqvartering, først de Aarhuuser, Laue laa i Binderup ved Jørgen Pedersen. De Randerse havde vi i 2 Set, der var en meget flink Karl, han mente nok at skulle treffe dig, det var ogsaa en Gaardmandssøn, de havde 6 fd. Hartkorn, omtrent som vores, han hedder Christian. For øvrigt er jeg dog Gud ske Lov kommet mig, vi havde en Doctor i Qvarter, en meget flink mand, han gav mig Raad, og alt er saa vidt godt hjemme, undtagen Bekymringer. Men vi maa bede og haabe, Frelsens Tid kan være nærmere end vi tænker og tror. Havre har vi begyndt at saa, vi har J. Starup, der var ingen anden at faa, Det gaar nok, naar alt andet ellers vil gaa. Handel og Vandel ligger helt stille. Har du aldrig hørt eller set til Bonefeldt paa Als, og Jacob Andersen fra Schnabech. I har i det ringeste ikke været langt fra dem, Bonefeldt. bor i en By, der hedder Ulkebdol; tæt ved Sønderborg, og Jacob ikke langt fra Gravensten, der har jeg ogsaa været. For Guds skyld skriv nu saa tit og saa meget, du kan faa sat sammen om det ikke er saa akkurat, vi slutter os dog til noget. Du skrev ikke om, hvor mange der var falden. Ordet gaar her, dette havde Søren Pedersens Broder skrevet, den Mathies fra Flensborg, som er bosiddende der, at der var: falden hen til 5 4 600 paa begge Sider, men kun 50 Stykker danske, Dannevirke siger rigelig 100. Men ligemeget om dette, jeg vil ikke skrive mere den Gang, med ønske for det første Helbred og Sundhed, men tag den i Agt, saa vidt det staar i din Magt, og vær ikke forsagt, vor Herre skal nok hjælpe. Du hilses fra os alle. Søren var hjemme paa Mandag. Gud være med dig det er alle vores inderlig ønske.

Nis Sørensen.