Brev 11

Agtrup, 30. august 1845

Agtrup

Fra: Nis Sørensen Til: Jeppe Nissen Bengaard
Nis Sørensen skriver om høsten og gårdens drift hjemme, familiens og soldaternes helbred. Brevet omtaler også tøj, penge og andre forsyninger samt begivenheder og forhold ved Fredericia.

Afskrift

Min Kjære Jeppe!

Dit Brev af 10 August bekom vi den 13de og vi havde ventet, at du havde skrevet igen, som det lod paa du ville. Igaar den 29 kom Halmøe hjem til Colding, vi havde hermed vist ventet, at du havde sendt en af dine Smør-Spande, vi var derude igaar, han havde mange med hjem, men fra dig kunne der ingen findes, du maa virkelig sørge for at skikke en hjem, det kan vel ikke vare saa længe, inden du trænger til noget Smør, og saa fejler vi jo Spanden, og skriv saa tillige om alting, og hvad I forretter nu, ligeledes om du mener at kunne faa en at leje og hvad det bliver til, og i Tilfælde du skal blive og du ikke kan blive fri, saa hvorledes det gaar dig med dine Klæder, Skjorter o.s.v. Alt dette skal du berette os, og du kan have nok at skrive om. Vi havær nu ophøstet undtagen det toradede Byg, det var ikke fuldkommen modent. Vi har 100 Travær Byg foruden det toradede, og der blivær nok henimod 20 Tr., Havre har vi endnu ikke talt sammen, men det kan tilfalde blive lige saa meget som Byggen, Rug havde vi kun 19 Tr. og godt et par Tr. Hvede. Vikkerne staar ogsaa godt i Aar, Hør er oværmaade godt, og Høsten har været vanskelig til Dato, nu begynder det at tegne sig til godt Vejrlig. I Dag som er Løværdag vil vi til at begynde at kjøre Byg ind fra Vanghaværne, det af Geelsbierne har vi inde, der er 20 Tr. Havre paa Bosperager ved Jørgen Pedersens Side, det er grum Foderhavre, det er saa fuld af Kløvær. Det snippede og hun treen for en 14 Dage siden et Søm, der sad i en Veddel, midt op i den ene Bagfod, vi kom strax efter det den samme Formiddag, for det skete ude paa Toften, men den blev saa gal, at hun snart slet ikke har kunnet gaa siden, og er bleven saa tund og tillige falmet meget, nu begynder hun dog at kunne sætte den til, vi har haft F. Pedersen ved den. Kommer du noget til hans Broder, saa kan du hilse ham, at de alle er friske og vel. Havde vi ikke haft den store 3aars, havde vi kommet i Forlegenhed, han gaar bestandig næhind til det store, og det går godt. I dette Øjeblik kom Kirsten Oles og vil til Colding, og saa kan vi faa Brevet med, saa vil jeg slutte og ønske dig Helbred og Sundhed, og lev du kun uforsagt, om du endog skal blive der, den Tid vil nok gaa, Skæbnen har ikke villet det anderledes. Vi ere alle friske, og du skal kjærligt hilses fra os alle sammen. Dine Forældre og Søskende

Nis Sørensen

Nu skal du dog skrive strax, det beder din Moder om, thi hun venter, naar du ikke skriver, saa hun kan høre, hvordan det gaar dig. Vi har solgt vor Raps til 19 mark 10 sk., de andre faar kun 18 m. 12 sk. her i Byen, de har solgt til Fredericia, vi har solgt til en Filler. Vi havde, da vi maalte det op paa Loftet 17 1/2 Td. I Tilfælde af du skal leje en, skal du passe paa i enhvær Tilfælde at du kan blive nogenledes sikker. Du kunne nok skrive hjem derom, thi kan alletider have en Henstand.